Første gang hos hestefotografen...

Hvis du aldrig havde en hestefotograf ud før, er det helt naturligt at være spændt på, hvordan det hele kommer til at foregå. Mange forestiller sig, at hesten skal kunne stå helt stille, kigge frem med ørerne og nærmest opføre sig som en trænet model for at få flotte billeder. I virkeligheden er det sjældent sådan, en fotografering ser ud.

Det første, jeg plejer at sige til nye kunder, er, at de ikke skal bekymre sig om, hvorvidt hesten er “dygtig nok” til at blive fotograferet. Nogle heste bliver hurtigt utålmodige, andre vil helst spise græs, og nogle synes ærligt talt, at hele projektet er lidt mærkeligt. Det er alt sammen helt almindelig hesteadfærd, og det er noget, jeg tager højde for i måden, jeg arbejder på.

Min opgave er ikke at få hesten til at passe ind i en bestemt skabelon, men at finde de øjeblikke, hvor den ser mest naturlig og mest sig selv ud.

De fleste heste starter med at interessere sig mere for græsset end for kameraet

Når vi begynder en session, bruger jeg som regel lidt tid på bare at se hesten an. Jeg siger altid, at jeg tager et hvidt lærred med og bare ser, hvad din hest har at byde på i dag. Mange heste sænker hovedet for at spise, kigger rundt på omgivelserne eller mister hurtigt interessen for det, vi laver. Det betyder ikke, at fotograferingen er ved at gå galt – tværtimod er det ofte en vigtig del af processen.

Efterhånden som hesten bliver mere afslappet, begynder dens personlighed at komme tydeligere frem. Nogle bliver nysgerrige og følger med i alt, hvad vi laver, mens andre pludselig opdager, at de faktisk nyder opmærksomheden og begynder at stå meget flottere af sig selv. Jeg har også oplevet heste, der slet ikke havde lyst til at stå stille, og hvor de bedste billeder i stedet kom, mens de bevægede sig rundt. Derfor har jeg gennem årene lært at arbejde fleksibelt med den enkelte hest i stedet for at holde fast i én bestemt idé om, hvordan billederne skal se ud.

Den lille shetlandspony, der ændrede min måde at fotografere på

Tidligt i min karriere fotograferede jeg en lille shetlandspony ved navn Bertram. På det tidspunkt var jeg meget optaget af at lære de klassiske regler for opstilling: hvordan halsen skulle placeres, hvilken vinkel der var mest flatterende, og hvordan hesten helst skulle stå for at se korrekt ud på billeder.

Problemet var bare, at Bertram ikke passede ind i nogen af de rammer. Hver gang jeg forsøgte at stille ham op efter bogen, så han utilpas og lidt akavet ud. Først efter noget tid gik det op for mig, at det ikke var hesten, der var noget galt med. Jeg forsøgte simpelthen at få ham til at være en anden type hest, end han var.

Da jeg i stedet begyndte at fotografere ham, som han naturligt bevægede sig og reagerede, kom billederne til live på en helt anden måde. Bertram lever desværre ikke længere, men hans ejer fortæller stadig, at billederne betyder utrolig meget for hende, fordi hun føler, at de viser den pony, hun kendte og elskede. Det blev en vigtig læring for mig, og siden da har jeg været langt mere optaget af autenticitet end af perfekte standardpositurer.

I sidste ende handler det om minderne

En hestefotografering handler ikke om at skabe et billede af den perfekte hest. Den handler om at bevare de små detaljer og øjeblikke, som gør netop din hest helt særlig for dig.

Det kan være det bestemte blik, som kun din hest giver dig. Den måde den drejer hovedet på, den nysgerrige reaktion, når den ser noget interessant, eller et helt særligt udtryk, som du genkender med det samme.

Det er de øjeblikke, jeg leder efter.

Derfor er ingen fotografering ens. Jeg kommer ikke med en forventning om, at alle heste skal fotograferes på samme måde eller passe ind i en bestemt opskrift. I stedet bruger jeg tiden på at møde hesten, forstå dens personlighed og finde frem til de situationer, hvor den virkelig viser sig selv.

For mig er de bedste hestebilleder ikke nødvendigvis dem, der er mest perfekte rent teknisk. Det er de billeder, hvor du kan kigge på dem mange år senere og stadig mærke den samme følelse:

"Ja, det er præcis sådan, min hest var."